Mød os
For de erfarne
Hos DAHL tilbyder vi den erfarne advokat en karriere, som bygger på moderne principper for udvikling, værdier og samarbejdsmodeller, der er unikke for den danske advokatbranche.
Vores kultur tiltrækker de specialister og partnere i branchen, som er særligt motiveret for en teamorienteret samarbejdsstil, hvor opgaver og kompetencer naturligt flyder derhen, hvor behovet er. Det sikrer vi blandt andet ved en samarbejdsmodel og et belønningssystem, der belønner teams, afdelinger og hele organisationen frem for individet.
Vores specialiseringer og videnstrategi sikrer, at du i DAHL vil kunne fordybe dig mere i de specialer, som interesserer dig. Sammen med andre fagspecialister hjælper vi dig med at arbejde intelligent og strategisk med din faglige udvikling, din videnformidling og din videnudvikling. Sammen med dig tager vi ejerskab for din udvikling fra specialistadvokat og trusted advisor til thougth leader.
Vi er præstationsorienteret i DAHL, men ambitiøse for din trivsel og det hele menneske, du er, såvel som for din professionelle succes. Vi tilbyder den unikke sammensætning af en teamorienteret kultur med højt specialiserede thought leaders, der også har rum til at prioritere et familieliv. Hvis du er en succes som far, mor, kæreste eller med din personlige passion, så er der også grundlag for at blive en professionel succes og bidrage ekstraordinært til DAHL og vores klienter. Det gør DAHL til en eftertragtet arbejdsplads i Danmarks top 10.
Et skræddersyet karriereudviklingsforløb
Vi har forskellige karriereveje og udfordringer, som du kan forfølge i takt med dine præferencer for udfordringer, din faglige og personlige udvikling samt din livssituation.
Når du er klar til tage karrierespringet, skræddersyr vi sammen dit karriereudviklingsforløb. Forløbet er ikke festskrift, der lægges ned i skuffen, når det er udarbejdet. Dit udviklingsforløb vil være i fokus i dialogen med din nærmeste leder, så vi hele tiden sikrer os, at vi sammen er på rette vej og kommer i mål. Dit udviklingsforløb er et forløb, som vi sammen tager ansvar for.
Som advokat tilknyttes du en af vores fagspecialiserede afdelinger, hvor du løbende arbejder med at udvikle dine faglige kompetencer, eksempelvis som specialistadvokat, og bidrager til ny videnudvikling og -formidling indenfor dit felt og dine interesseområder. Hvis du brænder for dit speciale og får energi af videnudvikling og formidling, så opfordrer vi dig til at løbe med bolden og blive specialeansvarlig. Læs mere om vores karriereveje.
Din faglige viden skal gives videre. Som advokat hos DAHL vil du derfor ganske naturligt blive inddraget i udviklingen af yngre medarbejdere, få mulighed for at drive kommercielle projekter og dermed være med til at påvirke udviklingen af vores fælles virksomhed.
Vores interesse i at hjælpe vores medarbejdere med at udfolde sig personligt og fagligt forsøges altid drevet af den gode intention. Vi har øje for, at du til enhver tid har en solid faglig og højt specialiseret ballast på det juridiske plan, men vi ved også, at du rummer andre værdifulde kompetencer og talenter. Disse har vi i høj grad fokus på at dyrke og udfolde.
Vi tror på, at ledelse gør en forskel
Ledelse gør en forskel for vores partnere og medarbejdere - vi prioriterer altid dialog, feedback, coaching frem for skabeloner og systemer. Vi ved, at der skal to til ledelse, og kompetent lederskab fordrer også følgeskab – ledelse er således ikke kun noget, man giver, det er også noget, man efterspørger og tager. Vi forventer, at du stiller krav til os, og vi vil gøre det samme til dig.
Vi ved, at mennesker er forskellige, og at alle har uforløste potentialer - vi har derfor løbende fokus på at få din karriereplan tilrettelagt, så den matcher dine og vores ambitioner. Ikke alle advokater har et langsigtet ønske om at blive partner, og hos DAHL er det også muligt at skabe sig en karriere som specialistadvokat, specialeansvarlig, afdelingsleder eller associeret partner
En stærk ejermodel med betydning for samarbejde og udvikling
I DAHL har vi en unik partner- og ejermodel, som gennemsyrer samarbejdet og firmaånden. Modellen er en stærkt medvirkende faktor til vores suveræne sagsløsning og det sublime samarbejde om klienterne og sagerne.
DAHLs ejermodel bygger på et ufravigeligt ejerprincip om rendyrket ligedeling. Modellen betyder en verden til forskel rent kulturelt og samarbejdsmæssigt. Kort fortalt betyder denne ejermodel, at der økonomisk set intet er at konkurrere om internt. Det betyder, at vi holistisk set er det bedste sted at være ejer i branchen – og vi er kendt for dette.
I fælles ånd arbejder vi alle for at servicere og rådgive firmaets fælles klienter, uanset hvem man er. Det er vores overbevisning, at alene gennem rendyrket ligedeling kan en rådgivningsvirksomhed sætte den enkelte klient og sag 100 % i centrum. Som erfaren advokat, måske med erfaring fra andre firmaer i branchen, vil du opleve vores ejermodel som fordrende for samarbejdet på tværs. Vores mission er at løfte ambitiøse klienter til nye højder. Det kan vi kun, når vi arbejder sammen og sætter klienten først.