Internationale services
German Desk
Vi har samlet vores juridiske og sproglige kompetencer inden for tysk-danske retsforhold i et tosproget team: vores German Desk. Hér løser vi opgaver af forskellige art for både tyske og danske virksomheder. Vi trækker om nødvendigt både på danske og tyske advokater uden sproglige barrierer.
Vi har specialiseret os inden for tyskrelateret erhvervsjura. Vores jurister i German Desk-teamet har både de faglige og sproglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne rådgive dansk- og tysktalende klienter på en række områder. De jurister, der er tilknyttet German Desk, har supplerende universitetsuddannelser fra tyske universiteter og/eller har været på arbejdsophold i Tyskland.
Derudover har vi en solid forankring i det tyske såvel som det danske virksomhedsmiljø. Herved kan vi etablere kontakt til et netværk af tyske advokatfirmaer og forbindelser.
Vores German Desk kan hjælpe jer med:
Inbound rådgivning (for tyske virksomheder) på tysk om danske retsforhold i forhold til:
- Indgåelse af kontrakter, f.eks. entreprise-, samhandels-, agent- og forhandlerkontrakter
- Bistand ved kontraktforhandlinger
- Ansættelses- og direktørkontrakter
- M&A / køb og salg af virksomheder
- Afgivelse af legal opinions & capacity opinions
- Udbud
- Rets- og voldgiftssager
- Bistand til tyske virksomheder i forbindelse med etablering og investering i Danmark
Outbound rådgivning (for danske virksomheder) på dansk og tysk om tyske retsforhold i forhold til:
- Rådgivning om kontraktindgåelse og deltagelse i kontraktforhandling, bl.a. bistand til at få udarbejdet kontrakt på både dansk og tysk
- Rådgivning i forbindelse med udstationering
- Selskabsforhold, f.eks. etablering af agent- og forhandlerkontrakter med tyske virksomheder eller etablering af datterselskab eller filial i Tyskland
- Sparring/vejledning i forhold til valg af tyske rådgivere og den efterfølgende proces i Tyskland
Markedsstrategisk rådgivning
Vi arbejder tæt sammen med det Dansk-Tyske Handelskammer, som er dybt forankret i tysk erhvervsliv og samarbejder med de tyske myndigheder, faglige organisationer, forbund og messer inden for alle brancher.
Via vores stærke relation til dem kan de hjælpe jer med bl.a.:
- Input til jeres markedsanalyse, herunder individuelle brancheinformationer, oplysninger om tyske virksomheder samt lister over potentielle partnere i Tyskland
- Go-to-market strategi i Tyskland, herunder markedsbesøg, studierejser, fagkonferencer, m.v.
- Momsservice, herunder momsregistrering af danske virksomheder i Tyskland, udarbejdelse af momsangivelser, besvarelser af skattespørgsmål, m.v.
- Emballage- og miljøservice, som er obligatorisk for danske virksomheder med eksport til Tyskland
- Rekruttering i Tyskland, herunder profilering inden for et omfattende dansk-tysk netværk og diverse HR-ydelser
- Markedsføring, branding og PR, herunder formidling af budskaber og historier til de tyske medier
Vi bistår gerne med at formilde kontakt til det Dansk-Tyske Handelskammer og deres team.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere herom, kan du kontakte lederen af vores German Desk: Mikael Hedager Würtz.