Compliance Services
Simuleret tilsynsbesøg
Et tilsynsbesøg er Datatilsynets undersøgelse af, om en virksomhed overtræder databeskyttelsesreglerne. Ønsker du at vide, hvor godt rustet jeres virksomhed er i tilfælde af et tilsynsbesøg fra Datatilsynet? Så lad DAHL trykprøve jeres tilsynsparathed gennem et simuleret tilsynsbesøg.
Et tilsynsbesøg er Datatilsynets undersøgelse af, om en virksomhed overtræder databeskyttelsesreglerne. Det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis tilsynsbesøget viser, at reglerne ikke efterleves.
En vigtig opgave for Datatilsynet er at føre tilsyn med, at myndigheder, virksomheder og andre dataansvarlige og databehandlere overholder databeskyttelsesreglerne.
Datatilsynets tilsyn kan overordnet opdeles i to typer af tilsyn:
1) Planlagte tilsyn – dvs. tilsyn, der iværksættes som led i Datatilsynets årlige tilsynsplanlægning og
2) Ad hoc-tilsyn – dvs. tilsyn, der iværksættes som følge af konkrete hændelser.
Din virksomhed kan altså få besøg af Datatilsynet, selvom der ikke er nogen konkret mistanke til, at netop din virksomhed ikke overholder reglerne. Derfor er det vigtigt at være forberedt for at kunne håndtere situationen bedst muligt, når Datatilsynet banker på døren.
Et simuleret tilsynsbesøg er en realistisk kopi af Datatilsynets tilsynsbesøg, som udføres af et team af specialiserede advokater fra DAHL:
- Inden tilsynsbesøget vil vi sammen med jer afgøre, hvor besøgets fokus skal ligge.
- Under tilsynsbesøget undersøger vi om databeskyttelsesreglerne overholdes, og har i den forbindelse særligt fokus på de aftalte fokusområder.
- Efter tilsynsbesøget udarbejder vi en rapport, der beskriver de eventuelle overtrædelser af databeskyttelseslovgivningen, vi har fundet under besøget, og vores anbefalinger til hvordan dette kan afhjælpes.
- På baggrund af rapporten afholder vi et afsluttende møde, hvor vores fund og anbefalinger gennemgås med jer i fællesskab.
Fordelene ved at få trykprøvet virksomhedens overholdelse af databeskyttelsesreglerne gennem et simuleret tilsynsbesøg er mange. Ud over at tilsynsbesøget giver dig konkret svar på, om de tiltag, du har iværksat på databeskyttelsesområdet, er rigtige og tilstrækkelige, vil et simuleret tilsynsbesøg også forberede medarbejderne på, hvad de kan forvente af et rigtigt tilsynsbesøg. Utryghed opstår typisk, når man sættes i en situation, man ikke har prøvet før. Utryghed ved situationen øger risikoen for fejltagelser. Det simulerede tilsynsbesøg giver medarbejderne en værdifuld erfaring i håndteringen af et tilsynsbesøg, og giver samtidig virksomheden mulighed for helt risikofrit at teste, om medarbejderne ved, hvad de skal gøre, og måske endnu vigtigere ikke skal gøre, den dag Datatilsynet banker på.
Vil du vide mere?
Kontakt vores specialister, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælper jer med et simuleret tilsynsbesøg.